9. juli 2012 – Dong Ha

9. juli 2012 – Dong Ha

Vågnede flere gange i løbet af natten, jeg sov rimeligt, men jeg har forfærdeligt ondt i en tand, så jeg måtte spise 4 panodiler. Sikke noget møj, jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre, men til tandlæge skal jeg ret hurtigt. Men først i Hue om 2-3 dage, pyha.

Bussens sæder er lidt korte, 180 cm, 50 cm brede, og man ligger opad, så Anton har været meget klemt, både på langs og i bredden. Men vi var 12 danskere i alt, så vi fik snakket, udvekslet erfaringer og hygget, dejligt at møde endnu flere danskere. Camilla og Simon, som vi mødte i Hanoi, tog et andet sted hen, men skal også til Hue om nogle dage, ligesom os. Men de kom lige fra DK, så de havde nok ikke en så stor glæde af at snakke med os danskere, som vi havde med dem. Men hyggeligt med lidt dansk snak, det er længe siden.

Jeg vågnede ved 7 tiden og nød landskabet som gled forbi udenfor. Vi er på landet, mange små floder passeres, fattigt liv glider forbi. Mange små sølle bikse, hvor der kan købes mad, snacks, frugt, drikkevarer, reperation af motorer, lidt tøj osv. Jeg så også mange rismarker, hvor mange vietnamesere pløjede, hakkede og plantede, fint så det ud, med deres spejlblanke marker med grønt, og med deres meget karakteristiske trakt formede (spidse) sivhatte. Rigtig mange kører scooter,( ganske få på cykel), som ofte er læsset med ting der skal sælges, f.eks. blomster, t-shrits, klipklapper, frugt osv. Der ser meget mere fattigt ud her, end i Hanoi.På deres motorcykler sidder de ofte flere, tit 2-3 stykker, men også far, mor og 2 børn, alle i klipklapper og føreren med styrkhjelm. Styrthjelmene minder om Byggemand Bob hjelme, og ret små at se på.

Det ligner regnskov, rigtig meget af det vi kommer forbi, og rigtig meget af Vietnam er dækket af regnskov, så det skal nok passe. Jorden er også rød her, det ser ganske flot ud.

8.30 ankomst til Dong Ha, mega VARMT allerede. Gik til hotellet, VARMT, mødte et par mænd der gerne ville være vores guide til DMZ zonen mm. Syntes de var ret godt til engelsk, så Anton arrangerede en tur kl 11, til DMZ (demilitariserede zone),en kirkegård for ukendte vietnamesere, som døde i krigen i 1966-1972, et par museeumer, og vinh moc-tunellerne. Wauuvv, det var spændende. Jeg synes det gav et sug i maven, både på kirkegården, men også op broen, -en forfærdelig krig. Og sikke bomber, granater, billeder ting og sager på museumet. Tunellerne var vildt spændende at gå rundt i – med guide. De er delt op i 3 niveauer, øverste var til befolkningen, mellemste var til soldaterne (13 m under jorden) og underste til ammunition og madvarer (23 m under jorden). De huserede byens 600 indbyggere, i 2 km lange gange, med små alkovelignende indhak, hvor der boede 5-7 mennesker i hver (3-4 km2). Der var indhak til køkken, føderum, toilet og mødelokale. Der var 13 udgange, og 7 direkte ned til havet, hvor udgangene var dækkede af store træer, deres rødder og bevoksning. De arbejde i døgndrift i 18 mdr. for at udgrave gangene. Om dagen gravede de, og dagen gik de rundt og strøg jorden på jorden, så det ikke kunnes ses.

Tænk sig at bo i sådanne huler, gange, under jorden i 6 år, – tankevækkende. Der blev født 17 børn dernede.

Guiden er en lille mand, med meget lange tænder i undermunden, som Theodor siger, han er måsker 55-60 år, tatoverede sig selv i armen under krigen, fordi han var bange for at han ikke kunne huske sin mor og far bagefter, så deres navne er med ulæselig skrift på hans venstre arm. Vi spurgte om han kunne finde et spisested hvor man kunne få rispapir-pandekager, som skal rulles sammen med grøntsager, forskellige salater og urter og lidt kød, og derefter dyppes i peanuts-sauce. Det fandt han til os, og sikke himmerigsmundfulde vi fik, det smagte forrygende godt.

Fik alle et skønt tiltrængt bad, spillede lidt kort, spise lakrids fra den sidste pose og i en dejlig blød seng.//Jane

This entry was posted in Jane's dagbog. Bookmark the permalink.

Comments are closed.