5. juli 2012 – Hanoi

5. juli 2012 – Hanoi

Mødte et dansk par på hotellet, de ankom i går. Vi bookede sammen en 2 dages til Halong bay, så kunne det gøres lidt billigere. Ligeså bookede vi en overnatning til, i Hanoi, inden vi tager videre til Dong Ha, Hue, midt i Vietnam.

Deredter shoppede Silja og jeg i nogle timer, hun købte klipklapper, vifte, hårnåle, og en gave til en veninde. Vi spiste igen deres “nationalret”, Pho, nudelsupe med forskellige ting i, tll frokost. Vi havde en meget hyggelig, men varm tur. Vi så et sted hvor der var en begravelse. Udenfor stod en åben lastbil, totalt pyntet med ovale blomsterdekorationer (ens), klar til afgang. Mange steder på den gade lavede de disse dekorationer, alle ens.

Vi så hele gader med f.eks. knapper, tråd, lynlåse og perler eller ruller med stof, vinyl og bånd, eller kæmpe opbevaringsposer i orange, grønne firkantede tasker, hele gader med taske/kufferter butikker. Gader med motor reperations steder, områder med fugle til salg osv. Et mylder af mange vietnamesere overalt. Der går virkelig mange rundt med 2 kurve på en flad stang (hviler på skulderen), med frugt, grøntsager, kager mm. De er svære at slippe af med, for de vil gerne tjene lidt ekstra på os turister. For vi er jo så dumme at betale overpriser. Man skal hele tiden passe på ikke at betale for meget, og det er faktisk umuligt, da de nemt bliver sure, og fordi vi ikke kender prisen og hvor meget vi kan prutte nedad. Vores problem er egentlig, at det er nye beløb og priser i hver land, og det tager flere dage at vænne sig til.

Her er høj luftfugtighed, så sveden løber af os, vi prøver at drikke meget vand. Og ligeså besøge butikker med airconditioning, så vi kan få en pause i heden.

Vi spiste aftensmad for 600.00 dong!! Vi må nyde det så længe det varer, at være millionær. 300.000 dong svarer til ca. 100 kr. Og man kan desværre kun hæve 2 milioner af gangen, øv, for det koster i hævegebyr hver gang. Vi spiste på et pizzaria, for børnenes skyld. Med stort tag selv bord, med pastaretter, salater, kød og pizza og ikke at forglemme chokoladekage. Lækkert.

Vi bor lige ved en domkirke, som franskmændene lod bygge i 1880′erne, da de ejede Vietnam. Den er meget bombastisk, a la Notre Dame, grå og beskidt (sort). Men det ser sjovt ud, herinde i mylderet med hundrede vis af meget små, farverige butikker, denne kolos. Hotellerne er også ganske små og de fleste i 4-6 etager, smalle og med 10 – 15 værelser (højest). Og et mylder af gadesælgere med deres kurve og små køkkener (gryde, plastic bøtter med kryderier/grøntsager og lidt service, meget meget hyggeligt.//Jane

This entry was posted in Dagbog, Jane's dagbog. Bookmark the permalink.

Comments are closed.