30. juni 2012 – Hong Kong

Morgenmad på McDonalds med pandekager, juice og meget mere.
Så skulle vi ud og besøge Mr. Wong!

Jane: Mr. Wong Hey Seng er bestyrer at et Youth hostel, som ligger i noget der hedder New Territories. Anton og jeg boede på det hostel for 20 år siden, og vi blev gode venner med Mr. Wong. Han besøgte os i Esbjerg i 1995, og vi har ikke haft meget kontakt siden. Men stedet hvor han bestyrer, er ved masser af vand, regnskov lign. område, bounty lign. strande og skøn skøn natur. Dengang tog han os med på flere ture, tog os med på tehus, en tur i båd, med rugbrød på menuen, bagte kage, skrev kinesiske tegn på pergamentpapir og en masse mere. Vi havde det virkelig hyggeligt, vi var der 2 gange, men jeg kan ikke huske hvor lang tid vi boede der. Mr. Wong mener det var 1 mdr., men det tror jeg slet ikke. Man går på beton-belagte stier i det STORE skov/bjerg-område, og det føles som jeg forestiller mig der er i regnskoven, vildt mange dyrelyde, vildt mange forskellige blomster, vildt mange forskellige træer og buske, også “Tarzan stænger” (lianer), som Theodor sagde. Smukt, meget varmt og meget fugtigt. Med ad en sti i 50 minutter, kommer man til de her Bounty strande, cool, fedt, vildt!!
Gensyns-glæden var stor, og vi snakkede og hyggede, med masser af snak om dengang!

Theodor:Vi skulle køre i 2 busser, den ene var en dobbeltdækker, hvor vi sad ovenpå. I byen Sai Kung, på vej ud til Mr. Wong, gik vi rundt og der var mange fisk, krapper, kæmpe fisk, søpindsvin, blæksprutter, søpølser i akvarier og så kunne man bestille hvorfor en man ville spise.

Så kom vi ud til Mr. Wong. Vi fik iste, så snakkede vi med ham, vi fik noget fladt tørret kød (BBQ og sødt i smagen), uhmm. Vi snakkede mere, han sagde at jeg er “handsome young boy”. Vi så billeder, fik kinesisk te, både at drikke og som gave, fik en rundvisning, så store grønne insekter på toilettet og en ghekko. Vi fik vandre pinde af ham. Så begyndte det at regne (pga tyfonen var det regnvejr). Så sad vi inde i en sovesal og hyggede.

Pludselig skulle vi afsted, gik i lang tid ned til stranden (gik over et bjerg). Vi badede helt vildt godt. Der var bølger, stranden var helt hvid. Far var en pyldrerøv, han gik ikke i vandet.

Vi gik i lang til og det blev lidt uhyggeligt at gå i “regnskoven”, det blev mørkt og der var rigtig mange lyde og insekter, og det var svært at se stien. Vi fandt en kæmpe snegl og tog dobbeltdækker og minibus hjem og spiste aftensmad kl 22! Gaaab//Theodor.

This entry was posted in Dagbog, Theodor's dagbog. Bookmark the permalink.

Comments are closed.