27. juni 2012 – Hong Kong

27. juni 2012 – Hong Kong

Meget varm nat, vågnede op til trafikstøj og høj luftfugtighed. I mongoliet var luftfugtigheden lig nul, her er den høj vil jeg skyde på.

Vi havde planlagt shoppingtur i dag, både kik på kamera, nye linser dertil, en tablet, andre mindre ting, og også noget der hedder Womens marked.

Vi bor på et hotel i Kawloon, på den anden side af vandet i forhold til Hong Kong by. Husene er høje, der er mange beboelses højshuse, hvor planter og vasketøj prøver at forskønne udseendet lidt. Nogle huse er kedelige i farverne, men andre er malet, – både grønne, lilla, pink, lyserød, blå farver. Dog ser bygningerne misligholdte ud, og vinduerne ser ud til at være enkelt glas.

Varmen skal vi vist bruge et par dage på at vænne os til, vi sveder temmelig meget, og det tapper også energi at gå rundt. Vi synes ikke tingene var så billige som vi havde håbet på, så jeg dropper vist et lettere og mere fancy Nicon kamera. Så vi var ikke helt vildt begejstrede for udbyttet, men så sparede vi jo de penge. McDonalds blev besøgt, hvor der blev købt Big Mac menuer til 21 Hong Kong dollars, ca. 17 kr. – BILLIGT!

Der blev oset videre, drukket cappucino, spist is, pruttet om priser uden noget køb. Og jeg fik set på kinesere i Hong Kong. De unge mænd er smarte synes jeg, flotte frisurer, mange fancy briller, dog lidt kedeligt tøj. Pigerne er noget mere kedelige mht hår, det er bare langt, og mange har sat knold. I det område vi bor (fortalte en fastboende englænder, som vi snakkede med) starter “livet” først ved 12-13 tiden, butikkerne åbner, men så har de til gengæld åben til sen aften. Og som dagen skred frem, kom der flere og flere mennesker på gaden. Ved 18 tiden var det helt vildt alle de mennesker der var overalt. Og sikken en trafik, dobbeltdækker busser overalt, taxaer, og alle mulige andre biler.

Vi spiste dim sum og noget kylling/ris/svampe til aftensmad, – ikke nogle himmerigs mundfulde, men vi blev mætte.

Købte ind på vej hjem, til morgenmad og til lidt madpakke, da vi tager til Disney Land i morgen. Børnene glæder sig helt vildt. Anton søgte lidt på nette om en tablet, han havde kik på i dag, og er nede for at købe den.

Det er lidt overvældende at komme her, fra det øde land Mongoliet, til Hong Kong med sine 7 milioner. Vi bliver bombarderet med reklamer, tilbud, musik, trafikstøj, men helidgvis kan vi tale med de fleste her:-) //Jane

This entry was posted in Dagbog, Jane's dagbog. Bookmark the permalink.

Comments are closed.