26. juni 2012 – Ulan Bator – Hong Kong

26. juni 2012 – Farvel til Mongoliet, Goddag til Hong Kong

Ham vi kørte med til lufthavnen kunne snakke tysk. I lufthavnen så vi 2 fly lette. Mor havde taget sit sy-grej i håndbagagen, hun havde vist ikke tænkt sig ordentlig om. Pludselig kom der en dame og hentede hende, jeg troede hun skulle i fængsel, og hun var væk i lang tid. Jeg var bange. Pludselig kom hun igen. (Hun havde været i kælderen, hvor de havde fundet hendes rygsæk, ved nogle arbejdsmænd, så hun kunne putte sit sy-grej i rygsækken. Flyveturen til Beijing (vi skulle mellemlande) gik hurtigt, vi fik mad i flyeren. Emilie sagde “Flyver vi med rulletrappe…..flyver vi med elevator….øhh” Jeg måtte hjælpe hende og sagde “flyver vi med flyvemaskine”. “Jeps” sagde Emilie.

Og så kom vi til Hong Kong!
Husene så seje ud. Her er hundevarmt og mega mange mennesker. Far var god til at finde vej til hotelet (Anne Black YWCA)//Theodor

This entry was posted in Dagbog, Theodor's dagbog. Bookmark the permalink.

Comments are closed.